Our Story

Be Informed. Be Smart. Be Sure.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aenean feugiat dictum lacus, ut hendrerit mi pulvinar vel. Fusce id nibh at neque eleifend tristique at sit amet libero. In aliquam in nisl nec sollicitudin. Sed consectetur volutpat sem vitae facilisis. Fusce tristique, magna ornare facilisis sagittis, tortor mi auctor libero, non pharetra sem ex eu felis. Aenean egestas ut purus nec vehicula. Morbi eu nisi erat. Nam mattis id lectus sit amet mattis. Suspendisse eget tristique neque

Working Hours

Monday - Friday 09:00AM-17:00PM
Saturday - Sunday CLOSED

Latest News

    No posts were found.

Top
sunde kager

Sunde kager. Hvor sunde er de egentlig?

De fleste af jer der har fulgt lidt med her på siden har nok opdaget, at jeg har en svaghed for sunde kager og andre søde sager. Jeg kan godt lide udfordringen i at skifte de traditionelle ingredienser ud mod sundere alternativer, og på den måde lave noget lækkert, som samtidig tilfører kroppen noget godt.

Hvor sundt er det så egentlig, spørger du måske? Hvornår er ‘sunde kager’ sunde? Kakao og nødder indeholder jo fedt, dadler indeholder sukker og hvor mange kalorier sparer vi egentlig?

Vi kommer (desværre) ikke udenom kaloriernes betydning, for hvis vi vil tabe os, skal vi spise færre kalorier end vi forbrænder. Derfor forsøger jeg at så vidt muligt reducere antallet kalorier i mine opskrifter. Men mit hovedsagelige formål med at skifte sukker og mel ud mod dadler, bælgfrugter og havregryn er ikke at spare på kalorier. Det hovedsagelige formål er at finde frem til lækre opskrifter hvor indholdet rent faktisk giver kroppen kalorier, den kan bruge til noget. Proteiner, kostfibre, vitaminer, mineraler og den slags.

I princippet kan man faktisk bage kager og andet sødt der er antiinflammatoriske. At spise antiinflammatorisk indebær at man fjerner eller reducerer fødevarer der skaber inflammation i kroppen og samtidig tilfører fødevarer der hæmmer den (læs evt.  mere om antiinflammatorisk kost her). Gennem at bruge de rigtige ingredienser, kan man på den måde faktisk lave næringsrige kager som også går under kategorien ‘antiinflammatorisk’.

Mange af de traditionelle bageopskrifter indeholder hvedemel, mælk, smør og sukker men der er heldigvis alternativer, hvis man ønsker at ‘bage sundt’.

sunde kager

Dadler

100 g raffineret sukker indeholder ca. 400 kcal. 100 g dadler indeholder 333 kcal. Der er nogle kalorier at spare ved at skifte sukker ud mod dadler, men det jeg er på jagt efter er næringsindholdet. Hvis vi starter med at kigge på fiberindholdet så indeholder 100 g dadler 6 g kostfibre. Sukker indeholder 0. Dadler er desuden en god, naturlig kilde til kalium, og du finder også calcium, jern og magnesium samt A-, C-, og B-vitaminer i dadler. Kigger du på modsvarende næringsindhold for sukker, står der 0, 0 og 0. Ingen vitaminer og ingen mineraler at hente der – det er det, man kalder ‘tomme kalorier’. Og det er dem, jeg så vidt mulig vil udenom.

sunde kager

Bønner og bælgfrugter

At bage med bælgfrugter er ret genialt og de kan i nogen opskrifter erstatte det raffinerede hvedemel. Man kan ikke smage hverken bønner eller kikærter, men de giver blot ‘fyld’ til dejen på samme måde som melet gør. Bælgfrugerne bidrager med protein og sænker også det samlede antal kalorier i forhold til hvidt hvedemel. Prøv f.eks. denne chokoladekage bagt på sorte bønner eller disse chokoladekugler bagt på kikærter.

Havregryn

Havregryn bruger jeg også som erstatning til hvedemel. Havregryn indeholder både kulhydrater, proteiner og sunde fedtsyrer. Derudover får du også både kostfibre og vitamin B og E. Brug dem hele eller blend dem fint til mel. (Vælg eventuelt glutenfrie havregryn, hvis du gerne vil undgå gluten)

sunde kager

Chokolade og kakao

Kakao indeholder omkring 400 kcal pr. 100 g og med tanke på de små mængder vi normalt bruger i en kage, gør det ikke den store forskel for det samlede kalorieindhold. (1 spsk. indeholder ca. 35 kcal.) Kakao har flere sunde egenskaber, blandt andet indeholder det flavonoider som beskytter hjertet og modvirker hjerte-kar-sygdomme. Desuden viser flere studier på at kakao er med til at forbedre vores hukommelse.

Vi hører tit at chokolade er sundt, og det er kakaoen der har æren for det. Derfor skal du vælge en chokolade som indeholder så meget kakao så muligt, det vil sige, en chokolade som er så mørk som muligt. Sukkeret vil vi dog gerne undgå 🙂 så prøv eventuelt en sukkerfri, mørk chokolade. Personligt kan jeg godt lide den belgiske mørke chokolade fra Easis.

sunde kager

Mandler og nødder

Mandler og nødder giver ikke kun ‘knas’ og smag til bagværkene, men også sunde umættede fedtsyrer. Jeg bruger dem tit hakkede, men man også blende dem fint indtil de bliver til mel. Nødder indeholder som regel mange kalorier, så husk at spare lidt på mængden, hvis du ønsker at opnå et vægttab.

sunde kager

Kokosfedt

Jeg spiser selv i høj grad antiinflammatorisk og forsøger derfor så vidt mulig at undgå mættet fedt fra animalske produkter. Det betyder, at jeg sjældent bruger smør eller andre mælkeprodukter (bortset fra de syrnede som A38 og Kefir) i mine opskrifter. Kokosfedt lemper sig godt til bagning og det er hovedsagelig det, jeg bruger som fedtstof. Hvis du ikke bryder dig om smagen af kokos, kan du finde kokosolie som er neutral i smagen.

Lakridspulver

Lakridspulver giver 40-50 gange mere sødme end almindelig sukker, derfor bruger jeg det til at søde med, når jeg bager og laver mad. Pas på med for store mængder lakrids hvis du i forvejen døjer med forhøjet blodtryk.

sunde kager

Kanel

Der har været meget snak og mange skriverier omkring kanel, og er det nu sundt eller rent faktisk farligt? Ja og njae.

Der findes kassiakanel og Ceylonkanel – den første fremstiller man fra barken fra Kassiatræet, og den anden fra træet ‘Cinnamomum verum’. Kassiakanel er billigere og det er derfor fremfor alt den man bruger i fødevareindustrien. Problemet med kassiakanel er at den har et højt indhold af kumarin som i større mængde kan kan forårsage skader på leveren. Og med ‘større mængder’ menes omkring 3 tsk. om dagen.

Ceylonkanel derimod indeholder kun en meget lille mængde kumarin og er derfor at foretrække. Kanel har mange gode egenskaber og blandt andet skulle den både virke blodsukkerstabiliserende og blodfortyndende samt have en gavnlig effekt på vores kolesterol. Derudover har kanel et højt indhold af naturlige antioxidanter.

Hvis man bruger ovenstående ingredienser i sine kager, ender man med at få nogle sunde og næringsrige kager. Ingrediens-listen kan gøres længere, men med disse ingredienser, har du en god base til at gå i gang med.

Hvis du mangler inspiration, kan du måske finde det under Opskrifter – desserter og lækkerier.

Held og lykke! ❤

Relaterede indlæg

Ønsker du at spise mere plantebaseret? Det med plantebaseret kost, er stadig ganske nyt for mig. Hele familien - inklusive mig selv - har altid været glad for kød og vi har spist store mæng...
Antiinflammatorisk kost Det tales meget om antiinflammatorisk kost i medierne, og du kan næppe undgå at høre om det. Det handler egentlig om en måde at leve på - en antiinfla...
Sunde chokoladekugler med lakrids Disse chokoladekugler indeholder ca. 90 kcal styk - men det er kalorier af den sunde slags - så nyd en enkelt eller to til kaffen. Med god samvittighe...