Our Story

Be Informed. Be Smart. Be Sure.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aenean feugiat dictum lacus, ut hendrerit mi pulvinar vel. Fusce id nibh at neque eleifend tristique at sit amet libero. In aliquam in nisl nec sollicitudin. Sed consectetur volutpat sem vitae facilisis. Fusce tristique, magna ornare facilisis sagittis, tortor mi auctor libero, non pharetra sem ex eu felis. Aenean egestas ut purus nec vehicula. Morbi eu nisi erat. Nam mattis id lectus sit amet mattis. Suspendisse eget tristique neque

Working Hours

Monday - Friday 09:00AM-17:00PM
Saturday - Sunday CLOSED

Latest News

    No posts were found.

Top
plantebaseret kost

Ønsker du at spise mere plantebaseret?

Det med plantebaseret kost, er stadig ganske nyt for mig. Hele familien – inklusive mig selv – har altid været glad for kød og vi har spist store mængder af det. Hver dag og til hvert eneste måltid.

I lang tid overvejede jeg at indføre en kødfri dag. Det blev ikke rigtig til noget, eftersom resten af familien ikke bakkede op omkring mit forslag. Så overvejede jeg i stedet at spise kødfri frokost mandag til fredag. Det blev heller ikke til noget, da det føltes for omstændeligt. Men så pludselig, på en eller anden måde, har jeg alligevel fået sneget en masse kødfrie måltider ind i vores hverdag. Og hvordan gjorde jeg så det?

Jo, jeg tog simpelthen hul på det. Før jeg startede, virkede det så uoverskueligt med alle de bønner, linser, kikærter, plantefars, tofu og andre vegetariske alternativer. Jeg vidste simpelthen ikke, hvor jeg skulle starte, eller hvordan man sådan rent praktisk lavede mad uden kød! Kød har altid været hovedingrediens i vores måltider, og når man er vant til at bygge en middag op omkring kødet, så kan det være svært at vide, hvordan man skal gribe det an! Og sådan tror jeg faktisk, at mange har det.

6 råd til hvordan du kommer i gang

Hvis du gerne vil i gang med at spise mere plantebaseret kost – og færre måltider baseret på kød – kan disse 6 råd måske hjælpe dig lidt i gang:

  1. Gå i gang, kast dig ud i det, tag det første skridt! Når først du har taget hul på ‘projektet’, vil du opdage alle de spændende muligheder der er, og det vil sikkert give dig lyst og energi til at lave mere af slagsen. Men tag et lille skridt ad gangen (et måltid om ugen eller to) og brug evt. dine almindelige opskrifter som inspiration. Frikadeller, pastasauce, lasagne – det meste kan laves plantebaseret. Det bliver ikke det samme som det du er vant til, men det bliver noget andet. Og nogen gange bedre…
  2. Start med en slags bælgfrugt – f.eks. kikærter – og forsøg at finde opskrifter baseret på disse. Du vil komme til at opdage et hav af muligheder. Af kikærterne kan du f.eks. lave hummus, du kan koge dem og bruge dem i salater, bruge dem i gryderetter, bage med dem, lave tærtedej, bruge dem som suppe base, til falafel eller riste dem i ovnen med krydderier til en lækker snack. Om du starter med kikærter, linser, eller noget helt tredje er underordnet. Tanken er, at det måske bliver mindre uoverskueligt, samtidig som det vil hjælpe dig at få øjnene op for alle de muligheder der er!
  3. Forsøg at distrahere fra alle de kødfrie alternativer som findes. Som nybegynder – som jeg jo stadig er – ER det virkelig en jungle, men jeg har kommet til den indsigt, at man ikke behøver tage stilling til samtlige produkter på markedet. Personligt kan jeg bedst lide ‘rigtig’ mad og er ikke så begejstret for f.eks. kunstigt fremstillet fars. Men det er smag og behag, og der er sikkert nogen der synes at disse alternativer er en nemmere måde at komme i gang på.
  4. Tving ikke resten af familien at spise kødfrie måltider, hvis ikke de har lyst til det. Alle mine ‘drenge’ er kommet til at holde rigtig meget af vegetariske og veganske retter, men der er stadig to af dem, der har svært at undvære kød. Jeg synes det er noget pjat 🙂 men eftersom jeg ikke ønsker at nogen anden skal bestemme hvordan jeg spiser, vil jeg heller ikke bestemme, hvordan de skal spise. Det tager ingen tid at stege et kyllingebryst, så det bliver som standard serveret som tilbehør, når jeg har lavet en kødfri middag. Samtidig får hele familien spist en masse grøntsager, på en ny måde – så det er lidt af en win-win.
  5. Selv om du ikke ønsker at blive hverken vegetar eller veganer, så er der en masse inspiration at hente fra dem, der er. Der er mange inspirerende hjemmesider at vælge mellem, og prøv f.eks. at kigge forbi Papayaprinsessen. At personen bag denne fantastiske hjemmeside kun er 15 år – det fatter man ikke!
  6. Lad dig ikke blende af ordet ‘vegansk’. Det er rigtig ‘ind’ lige nu at spise vegansk, og det bliver ofte brugt i markedsføringen. Vær lidt kritisk, bare fordi det er vegansk, er det ikke nødvendigvis sundt. Tænk f.eks. på pommes frittes, hvidt brød og hvid pasta – de tilhører også det veganske køkken.

Hvis du også synes det er lidt svært at få nye rutiner baseret på plantebaseret kost, håber jeg, at listen kan inspirere dig til at komme lidt i gang. Har du i øvrigt prøvet disse (kødfrie) opskrifter endnu?

Antiinflammatorisk gryderet med linser
Falafelkugler
Indisk tofu
Cremet grøntsagssuppe
Mexicansk bønnesuppe

I morgen deler jeg en af mine egne favoritter her på hjemmesiden; en vegetarisk bøf lavet på hvide bønner, søde kartofler og lime – så det kan godt betale sig, at kigge forbi i morgen igen.

Husk, at du altid er velkommen at skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer! ❤

Relaterede indlæg

Omega 3 smoothie Denne smoothie får jeg ofte som et mellemmåltid, og ungerne får den i bland på farten, når de tager i skole. De sunde frøer giver dem en god start på ...
Veganske linsebøffer med solsikkekerner Disse veganske linsebøffer skal krydres med friske krydderurter, så du bestemmer selv, om de skal smage af basilikum, oregano eller timian. Eller måsk...
Veganske bøffer med bønner og søde kartofler Veganske og vegetariske bøffer kan laves på enormt mange måder, og disse (veganske) er lavet af hvide bønner og søde kartofler. De er krydret med lime...