Our Story

Be Informed. Be Smart. Be Sure.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aenean feugiat dictum lacus, ut hendrerit mi pulvinar vel. Fusce id nibh at neque eleifend tristique at sit amet libero. In aliquam in nisl nec sollicitudin. Sed consectetur volutpat sem vitae facilisis. Fusce tristique, magna ornare facilisis sagittis, tortor mi auctor libero, non pharetra sem ex eu felis. Aenean egestas ut purus nec vehicula. Morbi eu nisi erat. Nam mattis id lectus sit amet mattis. Suspendisse eget tristique neque

Working Hours

Monday - Friday 09:00AM-17:00PM
Saturday - Sunday CLOSED

Latest News

    No posts were found.

Top

3 kødfrie middage

Mavemad 3 kødfrie middage
antiinflammatorisk linsegryde

3 kødfrie middage

I en familie med tre drenge – og en far – har frikadeller, kødsauce og røde bøffer altid stået i høj kurs. De gange hvor jeg forsøger at snige en kødfri middag ind, bliver der ikke lagt skjul på den store utilfredshed; ‘Er der slet ingen kød til?!’ Mange af os er vant til at bygge måltidet op omkring kødet. Hvis vi ønsker flere grøntsager og mindre kød på bordet, kræver det, at vi tænker i helt nye baner.

500 g rødt kød om ugen, er det Fødevarestyrelsen anbefaler. Rødt kød inkluderer alle dyr, som går på fire ben, det vil sige ko, kalv, får, lam og gris. Hvis man er opvokset med danske frikadeller, karbonader og flæskesteg, kan det være svært at forestille sig, hvordan en madplan for ugen skulle kunne se ud, når man kun har 500 g kød at gøre godt med. Men som med alt andet, handler det om vaner, og vaner kan laves om.

Det med at indføre en kødfri dag om ugen, er en god måde at få skåret lidt ned på kødet. Med denne kødfrie dag, vil du med sikkerhed komme til at opleve en helt ny verden af smage og det er ikke umuligt, at den ene kødfrie dag helt frivilligt bliver til to. Her hjemme laver jeg tit en plantebaseret hovedret men serverer som regel et lille stykke kylling eller fisk til. På den måde kan alle fem vælge til eller fra, som de ønsker. Interessen for kød er på denne måde blevet mindre, og interessen for plantebaseret kost er blevet større.

Nedenunder følger tre forslag til kødfrie måltider. Lad dig ikke skræmme af de lange ingrediens lister. Opskrifterne indeholder mange krydderier, men som du kan se, er det de samme krydderier, som går igen i de tre opskrifter. Og det er nogle krydderier, du helt sikkert vil få brug for igen og igen når du laver plantebaseret mad.

Falafelkugler

Disse falafelkugler er utrolig nemme at lave og skal ikke frituresteges men bages i ovnen. Du kan downloade opskriften både på Falafelkuglerne og på den arabiske salat Tabouleh.

kødfri middag

Ingredienser (4 portioner)
  • 200 g gulerødder
  • 50 g løg
  • 1 fed hvidløg
  • 0,5 tsk. spidskommen
  • 0,5 tsk. koriander
  • 0,5 tsk sambal oelek
  • 1 dåse kikærter
  • 15 g rasp
  • 1 æg⠀
  • salt & peber
Tilberedning
  1. Tænd ovnen på 250 grader
  2. Riv gulerødderne og hak løget fint
  3. Steg det sammen med presset hvidløg i lidt olivenolie
  4. Tilsæt spidskommen, koriander og sambal oelek
  5. Blend kikærterne fint og bland dem sammen med æg, rasp og de stegte grøntsager
  6. Smag til med salt og peber
  7. Form massen til små kugler (brug gerne en spiseske til hjælp) og læg dem på bagepapir på en bageplade
  8. Steg dem i ca. 20 min indtil de har fået en gylden farve
  9. Server med en stor salat.

 

Anti-inflammatorisk Linsegryde

Denne gryderet baseret på røde linser blev hurtigt en favorit herhjemme. Den både dufter og smager fantastisk – server gerne med brune, røde eller sorte ris (som indeholder mere fibre end det hvide) og en blandet salat. Download opskriften her

kødfri middag

Ingredienser (5 portioner)
  • 1 spsk. kanel
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 tsk. kardemomme
  • sort peber
  • 2 spsk. jomfru kokosolie
  • 1 gult løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. frisk ingefær
  • 1 spsk. frisk gurkemeje
  • 3 dl røde linser
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 4 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 store, revne gulerødder
  • 125 g frisk spinat
Tilberedning
  1. Bland alle de tørre krydderier sammen og steg dem på svag varme i kokosolien
  2. Tilsæt hakket løg og hvidløg og lad det stege indtil løget er gennemsigtigt
  3. Hæld derefter revet ingefær og revet gurkemeje samt linser, de knuste tomater, vand og kokosolie i gryden
  4. Lad gryden stå og simre i 20-30 minutter
  5. Tilsæt evt. lidt mere vand
  6. Vend til sidst de revne gulerødder og spinaten i gryden
  7. Server med ris og en blandet salat.

 

Mexicansk suppe

Opskriften på denne suppe har jeg fået af en veninde, og den er også blevet en af vores kødfrie favoritter herhjemme. Første gang jeg lavede suppen, fik jeg at vide, ‘der faktisk ikke manglede kød’! Download opskriften her

kødfri middag

Ingredienser 4 portioner
  • 2 gule løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • ½ spsk. paprikapulver
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. koriander
  • salt &  peber
  • 1 squash
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 ½ dl grøntsagsbouillon
  • 2 dl sorte bønner
  • 1 limefrugt
Ristede kikærter
  • 1 dåse kikærter
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. paprikapulver
  • 1 tsk. salt
Tilberedning
  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Start med de ristede kikærter: Hæld kikærterne på en bageplade med bagepapir. Hæld olien og krydderier over og rør rundt. Rist kikærterne i ovnen i ca. 10-15 minutter indtil de er gyldne
  3. Hak løg og hvidløg og svits det i olivenolien sammen med alle krydderier
  4. Skyl squash og selleri, skær dem i små tern og lad dem svitse med løgene i 5 minutter
  5. Tilsæt de hakkede tomater og bouillon og lad det hele simre i 10 minutter
  6. Tilsæt de sorte bønner og kikærterne
  7. Smag af med lime, salt og peber.

Relaterede indlæg

Indisk tofu Tofu for nybegyndere 🙂 Eller for øvede. Denne gryderet med blandt andet mango, ingefær og kokosmælk er fuld af smag og smukke farver. Hvis ikke du e...
Sweet Potato chips Once you pop, you can't stop 🙂 De hjemmelavede sweet potato chips er nemme at lave og smager så meget bedre, end dem man køber! Du kan også lave chi...
Antiinflammatorisk gryderet med linser Denne plantebaserede gryderet, er klar favorit her hjemme. Der blive ikke sparet på de antiinflammatoriske krydderier. Mmm, duften der spreder sig i k...

Leave a Comment